Institutionens Pædagogik.

I institutionen er der 2 ansatte, som har læst en 3-årig læreruddannelse på universitet. I Tyrkiet bliver man uddannet som lærer hvis man vil arbejde med børn, og hvis man omvendt uddannes som pædagog bliver man en børnepsykolog.

I forhold til Danmark er der en stor forskel på uddannelsessystemet, fordi man i Tyrkiet ikke altid kan vælge den uddannelse man gerne vil læse. Man deltager i eksamener hvert år og får points i stedet for karakterer. Hvis ens points er nok til at give adgang til den uddannelse man ønsker at læse til, kan man tage den uddannelse, men hvis ikke pointsene er adgangsgivende til den uddannelse man ønsker, kan man som alternativ vælge en andet uddannelse tilsvarende pointsene, eller vælge at tage eksamenerne om til næste år, og prøve sin chance igen.

I Tyrkiet er det lærerinderne der udfører det arbejde, som pædagogerne varetager i Danmark. Her er lærerinderne ikke uddannet pædagoger, men lærere.
Her på institutionen er der også en masse frivillige og studerende, som bedst muligt går ind og hjælper lærerinderne i hverdagen. De får den samme funktion som pædagogerne i Danmark.

I Institutionen handler det om at skabe en nær relation mellem barnet og den voksne, så der skabes et rum, hvor der er plads til at lytte, dele erfaringer og hjælpe barnet til at sætte ord på egne følelser. I den anerkendende pædagogik møder man hvert barn med en udtalt respekt og accept af, hvad barnet er og kan. Det, barnet magter her og nu, er helt tilstrækkeligt, og barnet skal både forstå og mærke, at dette er en virkelig realitet og udgangspunktet for den videreudvikling.

Når barnet på denne måde mødes af en udtalt anerkendelse af dem som mennesker, skaber man de bedste betingelser for, at barnet kommer ind i en positiv udvikling på alle måder. Og der kan man se, at barnet ikke blot udvikler selvtillid, men også den langt vigtigere selvværdfølelse. 

Da skolen og børnehaven er bundet sammen er det skole lederen som bestemmer for børnehaven også. Lederen har lavet et års læseplan som lærerinderne har en plan/struktur over dagen, som de skal gå efter. I læseplanen er der plan for hverdag med dagens dato, som de skal benytte.

Læreinder laver altid først en model af de ting som de skal lave sammen med børnene for at vise børnene og fortælle dem hvad det er de skal lave og hvad det går ud på.

De ting børnene laver i institutionen bliver hængt op på gangen for at forældrene kan se hvad deres børn har lavet den dag.

Der lægges meget vægt på, at børnene skal lære. Alle børnene skal undervises i de samme ting. F.eks. som motorik, socialisering, farver, tal osv. Hvis barnet ikke har lyst eller gider lave det, så er der ingen vej udenom, for de skal lave det. Det er vigtigt for lærerinderne og ledelsen, at børnene får denne læring, og at de sidder stille og modtager undervisningen.

Der er mange af de pædagogiske træk, eller generelt bare den måde de gør tingene på der har gjort indtryk på mig. Det, at det er så anderledes fra, hvordan vi gør det i Danmark. Det har været en stor udfordring fra starten af, og jeg er først lige begyndt at vende mig til deres undervisningsmåde, hvilket jeg i øvrigt forholder mig undrende og nysgerrigt til. Der er dog ikke ligeså meget fri leg, som vi bruger i Danmark.

En typisk dag:

KL. 9.00       | Drikkes der mælk, mens der ses tegnefilm.

KL. 9.30       | Fri leg begynder.

KL. 11.00     | Spises der frokost, maden bliver lavet på institutionen.

KL. 11.30     | Begynder aktiviteter og kreativiteter, klip, klistre, male m.m

KL. 13.00     | Øves der dans til d. 23 april ( Kulturel tradition i Tyrkiet)

KL. 13.30     | Bliver der hvilet lidt, ellers kommer børnene ud i det gode vejr.

KL. 14.00     | ER DAGEN SLUT – TAK FOR I DAG (:

I Tyrkiet er det sådan i private børnehaver har børnene fagundervisninger engelsk, drama/musik, matematik hvor det slet ikke er tale om i Danmark. Normale børnehaver får de også lektier for som fx er 10 siders kopiark hvor de skal lærer at farve, nogle regnestyk, de skal skrive det samme tal, bogstaver som der står.

Nogle gange kan jeg godt se børnene ikke rigtig vil det, men mere lege med de legetøj der befinder i stuerne eller tegne og de elsker at tegne (:

 Men på den anden side er det godt at de i en tidlig alder begynder med fagundervisninger som de ville have nem at bruge i folkeskoler og ikke have det svært.

På institutionen synes jeg, at de gør noget for at ændre det nuværende tidspunkt. Institutionen får mange frivillige og studerende ind hele tiden, som også er med til at gøre indflydelse på stedet og metoderne. De er meget glade for at stedet for en vestlig påvirkning. Men de holder dog stadig meget fat i deres læringsmåder.