Kulturens Beskrivelse.

Institutionen benyttes af mange forskellige børn. Nogle af dem kommer fra en ikke fungerende familie og andre fra en helt almindelig fungerende familie. Institutionen er åben for alle slags børn, og udviser ikke forskel.

Men Idet børnene stammer fra så vidt forskellige baggrunde, skaber det utrolig meget uenighed. Fx. nogle af børnene er indblandet i vold derhjemme fra faderens eller moderens side, det prøver de så af på børnene i institutionen. Og hvor børnenes forældre snakker grimt og bruger bandeord derhjemme, er det igen børnene selv der bruger det sprog i institutionen.
Institutionen har meget svært ved at håndtere disse problemer, da børnene ikke bliver støttet af nogle psykologer. Læreinder har svært ved at støtte de børn da de har brug for enkeltvis støtte. Dette problem forstærkes også af, at medarbejderne på institutionen ikke er uddannede pædagoger, men er uddannede som lærerinder. Derfor er deres viden omkring dette emne meget begrænset.

Kulturen er meget anderledes her i Tyrkiet i forhold til hvad jeg har oplevet i Danmark, her i Tyrkiet er alle varme overfor alle. Er åbne for alle især dem som kommer fra udlandet de tilbyder alt foran dig og spørger til hvordan det går og hvordan det er i forhold til Danmark.

Jeg forklarer dem at i Danmark er vi pædagoger og at der ingen lærer er i vuggestuer og børnerhaver osv. Vi plejer at udfører aktiviteterne udendørs da børnene har brug for at bruge deres fulde energi som de har lyst til. Men her i Tyrkiet er det sådan hvis de gerne vil lave noget udedøres skal forældrene have besked om at de går ud, for hvad nu hvis deres barn kommer til skade, falder eller lign. Hvis de skal på turer skal forældrene med dem. For det meste tager de ikke af sted uden forældrene er indblandet i aktiviteterne.

I Danmark oplever vi ikke som regel ikke så mange problemer fra forældrenes side, de blander sig ikke så meget som de gøre her i Tyrkiet. I Danmark er det mere frit hvor pædagogerne gøre som de har lyst til med børnene. Forskellige aktiviteter kreativiteter findes der som børnene kan få noget ud af.

Her har de en hverdags rutine som er efter en halvtime de er mødt leges der frit med legetøj og det er ikke de legetøj vi har derhjemme. Her er det kun dyre, biler, køkken legetøj, plastik klodser m.m. Der er ikke så store udvalg af lejetøj i institutionen.

Kulturforskellen kan man også se på institutionen børnene medbringer ikke selv madpakke. Der er en medhjælper som laver mad til børnene som er deres middagsmad. De får som regel varmt mad at spise, som fx er, suppe, ris, pasta, grønne linser, og nogle gange får de boller med saftevand.

Men i Danmark sørger vi for at børnene får sundt madpakke med i tasken og frugt. Rugbrødsmad med pålæg og frugt ved siden af typisk dansk mad.

Jeg savner det lidt her i Tyrkiet når jeg ser det mad vi får på institutionen det er altid varmt mad, savner at spise lidt sundere.

Nu når jeg selv stammer fra Tyrkiet tænker folk at man kender til kulturen og alt det de laver her i Tyrkiet, men der er stor forskel på det jeg egentlig vidste og efter jeg er kommet her og selv oplever kulturen og selve samfundet. Der er en del jeg faktisk ikke vidste. Fordi jeg altid har deltaget og oplevet den danske kultur og traditioner. Julen, Påsken, fastelavn, helligedage m.m.

Mandag til fredag er byen åbnet til 18 kl. men her i Tyrkiet er alle steder åbnet til kl. 22 – 22.30.

En tirsdag aften du keder dig og gerne vil ud og gå en tur, hvor kan du tage hen alle steder er lukket i Danmark Men her det enkelte eksempel, ved havet kan du gå så langt du vil nyde det friske luft havet det er en dejlig oplevelse.

23. april er børnenes dag i Tyrkiet. Her inddrages børnene ved, at man fejrer denne dag sammen med dem med opvisninger og andre sjove arrangerementer.

Mors dag fejres også hvor de laver kort til deres mødre og der bliver holdt et stort arrangement for deres mødre hvor de i en stor lokale optræder forskellige dans og små skuespil som børnene deltager i og til sidst råber mødrenes og barnets navn op og barnet giver moren en blomst og en gave ved siden af.
Religiøse perioder som Ramadanen fejres også, dog kun som en tradition og ikke som en religiøs fest. Børnene faster ikke i Ramadanen, og har heller ikke mulighed for det.

Børnenes forældre inddrages i alle arrangerementer og deltager i deres eget barns fødselsdag. I Danmark medbringer fødselsdags barnet frugt, boller eller simpelt kage til stuen, men her i Tyrkiet går de meget op i at deres barn får lavet en stor speciel kage i bageren og saftevand ved siden af. Efter de får spist og drukket bliver der hygget med noget musik og børnene får danset. Forældrene er meget åbne og spørger indtil alt, men dog er det ikke ligesom i Danmark hvor forældrene får lov til at komme ind i stuerne både om morgenen når de aflevere deres børn og til afhentning. Her i Tyrkiet aflever de og henter deres børn ved hoveddøren hvor de ikke kommer indenfor da de har svært ved at skilles ad med børnene.

Ledelsen holder sig inde for statens regler og rammer, selvom det enkelte barn har forskellige behov. Det er derfor også svært for læreinderne at bakke op og støtte børnenes behov. Derfor kan man sige, at der er meget lidt pædagogik i systemet.