Institutionen benyttes af mange forskellige børn. Nogle af
dem kommer fra en ikke fungerende familie og andre fra en helt almindelig fungerende
familie. Institutionen er åben for alle slags børn, og udviser ikke forskel.
Men Idet børnene stammer fra så vidt forskellige baggrunde,
skaber det utrolig meget uenighed. Fx. nogle af børnene er indblandet i vold
derhjemme fra faderens eller moderens side, det prøver de så af på børnene
i institutionen. Og hvor børnenes forældre snakker grimt og bruger bandeord
derhjemme, er det igen børnene selv der bruger det sprog i institutionen.
Institutionen har meget svært ved at håndtere disse problemer, da børnene ikke bliver støttet af nogle psykologer. Læreinder har svært ved at støtte de børn da de har brug for enkeltvis støtte. Dette problem forstærkes også af, at medarbejderne på institutionen ikke er uddannede pædagoger, men er uddannede som lærerinder. Derfor er deres viden omkring dette emne meget begrænset.
Institutionen har meget svært ved at håndtere disse problemer, da børnene ikke bliver støttet af nogle psykologer. Læreinder har svært ved at støtte de børn da de har brug for enkeltvis støtte. Dette problem forstærkes også af, at medarbejderne på institutionen ikke er uddannede pædagoger, men er uddannede som lærerinder. Derfor er deres viden omkring dette emne meget begrænset.
Kulturen er meget anderledes her i Tyrkiet i forhold til hvad
jeg har oplevet i Danmark, her i Tyrkiet er alle varme overfor alle. Er åbne for
alle især dem som kommer fra udlandet de tilbyder alt foran dig og spørger til
hvordan det går og hvordan det er i forhold til Danmark.
Jeg forklarer dem at i Danmark er vi pædagoger og at der
ingen lærer er i vuggestuer og børnerhaver osv. Vi plejer at udfører
aktiviteterne udendørs da børnene har brug for at bruge deres fulde energi som
de har lyst til. Men her i Tyrkiet er det sådan hvis de gerne vil lave noget
udedøres skal forældrene have besked om at de går ud, for hvad nu hvis deres
barn kommer til skade, falder eller lign. Hvis de skal på turer skal forældrene
med dem. For det meste tager de ikke af sted uden forældrene er indblandet i
aktiviteterne.
I Danmark oplever vi ikke som regel ikke så mange problemer
fra forældrenes side, de blander sig ikke så meget som de gøre her i Tyrkiet. I
Danmark er det mere frit hvor pædagogerne gøre som de har lyst til med børnene.
Forskellige aktiviteter kreativiteter findes der som børnene kan få noget ud
af.
Her har de en hverdags rutine som er efter en halvtime de er
mødt leges der frit med legetøj og det er ikke de legetøj vi har derhjemme. Her
er det kun dyre, biler, køkken legetøj, plastik klodser m.m. Der er ikke så
store udvalg af lejetøj i institutionen.
Kulturforskellen kan man også se på institutionen børnene medbringer
ikke selv madpakke. Der er en medhjælper som laver mad til børnene som er deres
middagsmad. De får som regel varmt mad at spise, som fx er, suppe, ris, pasta,
grønne linser, og nogle gange får de boller med saftevand.
Men i Danmark sørger vi for at børnene får sundt madpakke med
i tasken og frugt. Rugbrødsmad med pålæg og frugt ved siden af typisk dansk
mad.
Jeg savner det lidt her i Tyrkiet når jeg ser det mad vi får
på institutionen det er altid varmt mad, savner at spise lidt sundere.
Nu når jeg selv stammer fra Tyrkiet tænker folk at man kender
til kulturen og alt det de laver her i Tyrkiet, men der er stor forskel på det
jeg egentlig vidste og efter jeg er kommet her og selv oplever kulturen og
selve samfundet. Der er en del jeg faktisk ikke vidste. Fordi jeg altid har
deltaget og oplevet den danske kultur og traditioner. Julen, Påsken, fastelavn,
helligedage m.m.
Mandag til fredag er byen åbnet til 18 kl. men her i Tyrkiet
er alle steder åbnet til kl. 22 – 22.30.
En tirsdag aften du keder dig og gerne vil ud og gå en tur,
hvor kan du tage hen alle steder er lukket i Danmark Men her det enkelte
eksempel, ved havet kan du gå så langt du vil nyde det friske luft havet det er
en dejlig oplevelse.
23. april er børnenes dag i Tyrkiet. Her inddrages børnene
ved, at man fejrer denne dag sammen med dem med opvisninger og andre sjove
arrangerementer.
Mors dag fejres også hvor de laver kort til deres mødre og
der bliver holdt et stort arrangement for deres mødre hvor de i en stor lokale
optræder forskellige dans og små skuespil som børnene deltager i og til sidst
råber mødrenes og barnets navn op og barnet giver moren en blomst og en gave
ved siden af.
Religiøse perioder som Ramadanen fejres også, dog kun som en tradition og ikke som en religiøs fest. Børnene faster ikke i Ramadanen, og har heller ikke mulighed for det.
Religiøse perioder som Ramadanen fejres også, dog kun som en tradition og ikke som en religiøs fest. Børnene faster ikke i Ramadanen, og har heller ikke mulighed for det.
Børnenes
forældre inddrages i alle arrangerementer og deltager i deres eget barns
fødselsdag. I Danmark medbringer fødselsdags barnet frugt, boller eller simpelt
kage til stuen, men her i Tyrkiet går de meget op i at deres barn får lavet en
stor speciel kage i bageren og saftevand ved siden af. Efter de får spist og
drukket bliver der hygget med noget musik og børnene får danset. Forældrene er
meget åbne og spørger indtil alt, men dog er det ikke ligesom i Danmark hvor
forældrene får lov til at komme ind i stuerne både om morgenen når
de aflevere deres børn og til afhentning. Her i Tyrkiet aflever de og
henter deres børn ved hoveddøren hvor de ikke kommer indenfor da de har svært
ved at skilles ad med børnene.
Ledelsen holder sig inde for statens regler og rammer, selvom
det enkelte barn har forskellige behov. Det er derfor også svært for
læreinderne at bakke op og støtte børnenes behov. Derfor kan man sige, at der
er meget lidt pædagogik i systemet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar